Foredrag: Ingen så det komme

Poul-Erik Thomsen: ”Ingen så det komme”

Tag til foredrag om Grænsegendarmeriet fra Kongeåen, der i 1920 blev modtaget som nogle af genforeningens helte i Sønderjylland. Blot 25 år senere, i 1945, var helte blevet til ofre.

Husk gyldigt coronapas. Mundbind skal bæres indtil du sidder ned.

Dato Tirsdag d. 25. januar 2022 kl. 16:30 - kl. 18:00

Pris Gratis

I skyggen af den store opmærksomhed, der var rettet mod politiet og modstandsbevægelsen, måtte mange gendarmer - og deres familier - betale den højeste pris. 

Tre grænsegendarmer havde mistet livet den 9. april 1940 kl. 04.00, da de ved viadukten i Padborg blev skudt og dræbt af civilklædte tyskere i et baghold.

De lyseblå, danske grænsevogtere faldt i endnu et baghold, da 141 af dem den 5. oktober 1944. blev tvangsfjernet fra Frøslevlejren og presset ind i kreaturvogne med afgang mod uvisheden.

Blot 14 dage tidligere var de fleste af korpsets medlemmer helt uden varsel blevet interneret i lejren på den dansk-tyske grænse. 

De var overbeviste om, at der var tale om en fejltagelse, og at de hurtigt ville være tilbage ved grænsen. Det gik helt anderledes. 

Som ud fra noget, der mindede om en tilfældig lodtrækning mellem rødt og blåt, var det hver anden af de indsatte gendarmer, der blev sendt mod syd. På alt andet end 1. klasse.

Det var blevet den 6. oktober: Toget stoppede ved en lille station nær Hamborg. For mange blev det endestationen. Koncentrationslejren Neuengamme sydøst for Hamborg.

Besættelsestiden viste sig som grænsegendarmernes skæbnestund. 

For grænsegendarmerne, der i 1920 kom til Sønderjylland som nogle af genforeningens helte, blev mødet med den nazistiske ondskab begyndelsen til enden.

Poul-Erik Thomsen er forfatter til “Den delte by” og “Det næste mål” og - sammen med Flemming Just - “Den tavse tragedie”.

Han er tidligere journalist på Frederikshavns Avis, Ekstra Bladet, ugemagasinet Alt om Sport og JydskeVestkysten og forhenværende redaktør på Jydske Tidende og JydskeVestkysten og chefredaktør på B.T. Han har desuden været politisk kommentator på DR Syd i Aabenraa og TV Syd i Kolding og er vært i politiske programmer på DK Syd. Siden 2007 har han været formand for lokalrådet TinglevForum og siden 2020 bestyrelsesmedlem i DK Syd.

Poul-Erik Thomsen: ”Ingen så det komme”
Tirsdag d. 25. januar fra 16.30 til 18.00
Museum Oldemorstoft
Bovvej 2
6330 Padborg
Til foredraget er der fri entré. Tilmelding nødvendig. Fra kl. 15.00 er der mulighed for at se Told- og Skattemuseets nye udstilling (entré kr. 40,-), hvor gendarmerne har en vigtig plads.

Bestil billetter hos Place2Book.